Netværksaktivitet

Guidet tur i Aarhus

I dag har vi været på guidet tur med Irina Ovchinnikova, der ville vise os alle de mange kunstskatte, der ligger lige omkring Domkirken og især fortælle historierne om dem.

Vi startede uden for Domkirkens hoveddør, hvor der ligger en stenplade. Irina spurgte os, hvad vi troede, det kunne være? Der blev gættet både på kompas, solur og meget andet, men det var ingen af delene. Det er et brætspil a la mølle og dam, som vikingerne opfandt på nogle af deres langsommelige sejladser rundt i verden. Pladen har været skåret ind i nogle af de træplanker, man har fundet fra vikingeskibe.

Vi skulle også lige se et ægte barokmonument hugget i italiensk marmor af Thomas Quellinus. Monumentet, der står inde i Marseliskapellet i Domkirken, er for Elisabeth Carisuis og hendes to mænd.

Monumentet blev købt og påbegyndt, mens Elisabeth var gift med Constantin Marselis. Efter hans død giftede hun sig med Baron Rodsteen, og for at få plads til Baronen ved hendes højre side i monumentet måtte man fjerne Elisabeths højre arm, for de skulle jo være på monumentet og begraves samme sted alle tre.

Vi stoppede op på Clemens Bro, hvor der er en fin udsigt ned ad Fiskergade til Hans Krulls maleri “Mågekysset”, der i øvrigt lige er blevet friske op, så det igen står klart. Også her fik Irina koblet en fin historie på maleriet, så man husker at kigge efter det næste gang, man går forbi på Clemens Bro.

Vi fik historien om plantning af blodbøg under 2. verdenskrig ved Rytterstatuen af Chr. X, og hvorfor der kun er tre figursøjler af Hans Krull ved Hotel Royals hovedindgang, selvom der skulle have været fire, og så fik vi forklaringen på navnet Pustervig og historien om Christian Lemmertz’ variation over den klassiske Hermes figur med Dionysosbarnet på armen.

Næste gang du kommer på Pustervig Torv, så kig selv lidt nærmere på skulpturen, der indeholder mange små overraskende finurligheder og modsætninger udover den påførte blindskrift, hvor der på latin er skrevet: Nole me tangere, der betyder ”rør mig ikke”!

Utroligt, hvor meget kunst der er på få 100 meter, hvis man lige kigger op, undres og undersøger. Man får et helt andet forhold til det, man ser i bybilledet, når man hører de historier, der knytter sig til skulpturerne eller malerierne.