Adskil dig fra de andre jobsøgere

Torsdag den 20. september havde vi besøg af Jesper Koch, der har en baggrund som adfærdspsykolog og er ekspert i neurobranding. Jesper fortalte om sit arbejdsliv, sit syn på erhvervslivet og jobsøgning. Undervejs kom han ind på, hvordan han foretog et spring fra at være ansat i rekrutteringsbranchen til at blive direktør i en sædbank. Det lykkedes, også selvom der ikke umiddelbart stod direktør på ryggen af ham. Hans mange trin i en noget anderledes jobsøgningsproces gav os nye idéer til, hvordan vi selv skriver en ansøgning, der får os til jobsamtale. Som altid sluttede eftermiddagen med en livlig diskussion, hvor Jesper svarede på spørgsmål.

Torsdag den 27. september holder vi gå hjem-møde for tidligere og nuværende medlemmer. Husk, at tilmelding slutter mandag den 24. september. Hans Olsen holder oplæg om ”Et farverigt arbejdsliv”, og vi byder på retter fra det græske og det tyrkiske køkken.